top of page
Bannerbillede. Marie Herholdt. Rungstedl

Skrivekursus. Grundhold. Forår 2023

 

Skrivekursus i København (12 uger)

 

31/1 -  22/4 2023

Holdet er startet, men du kan skrive dig på Nyhedsbrevet HER for automatisk at få info om, hvordan der åbnes for tilmeldinger til et tilsvarende hold i efteråret 2023. 

Mads Bunch_Foto Morten Holtum © Café Monde.jpeg

Pris: 8.845,-

Kom godt i gang

 

Går du med en drøm om at skrive skønlitteratur, men er aldrig rigtig kommet igang? Du får skrevet lidt hist og pist, men det bliver aldrig færdigt og ender i skrivebordskuffen?

Så er der hjælp at hente. Dette kursus giver dig muligheden for endelig at komme i gang.

Grundholdet henvender sig til begyndere.

 

Du behøver ikke have nogen tidligere erfaring med at skrive skønlitteratur, blot modet og lysten til at komme i gang.

Vi er max. 8 deltagere på holdet, så din læring og dine tekster får den opmærksomhed, de fortjener. 

Tilmelding: Efter først-til-mølle-princippet. 

Skriv levende

​Du arbejder i de kortere formater som novelle og kortprosa og med karakterudvikling, dialog og synsvinkler, men også mere generelt med din kreativitet og skrivepraksis.

 

Der vil være en skriveøvelse til hver mødegang, så du kommer rundt i de forskellige emner og teknikker.

Få feedback på dine tekster

​På hver mødegang giver vi feedback på hinandens tekster, hvorefter vi taler om nogle skønlitterære tekster, og jeg gennemgår teori om skrivekunst som afsæt for næste uges skriveøvelse.

Bliv forfatter

​Du vil efter kursets afslutning kunne skrive videre på egen hånd og opleve at dine tekster har en helt anden kvalitet. Du ved også, hvordan du opretholder en skrivepraksis, så du forbliver kreativ og skrivningen bliver et frirum i din travle hverdag.

 

Praktisk

Der undervises 8 tirsdage fra kl. 17.00-21.00 - i perioden 31/1 - 28/3 2023 (ingen undervisning i uge 7, hvor der er vinterferie).

Kurset rundes af med et heldagsseminar lørdag d. 22/4 2023 fra kl. 9.00-16.00.

Luca Talamona gæsteunderviser på 3 og 4 mødegang, så du også får et andet blik på dine tekster.


Undervisningen foregår i Backstage Coffee, H.C. Ørstedsvej 50A, blot et par minutters gang fra Forum Metrostation. 

 

Vi har selvfølgelig caféen helt for os selv.

 

Du er velkommen til selv at medbringe mad, som vi indtager i pausen kl. 18.30, men forplejningsmulighederne er overdådige. Inden for 30 meter finder du således både sushi, indisk take away, italiensk pizza, sandwich og burger.

Underviser: Mads Bunch

Lukket for tilmeldinger

Det vil også være muligt at betale kurset i 2 eller 3 rater, der automatisk trækkes pr. måned, når du har betalt første rate.

 

Om din underviser:

Mads Bunch (f. 1974) er ph.d. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og stifter og leder af CPH: School of Creative Writing.

Mads er forfatter til novellesamlingen Dreng, der udkom i 2022 på Forlaget Café Monde, samt det prisbelønnede manuskript til kortfilmen Kun de nærmeste (eng. Cut Off), der bliver tilgængelig for et dansk publikum i 2023.

Foruden de hundredevis af deltagere, han har undervist på skriveskolen, har han også undervist i faget Creative Writing i på Københavns Universitet frem til 2018, hvor han gik solo med skriveskolen.

Mads har desuden udgivet en række fagbøger om dansk og nordisk samtidslitteratur bl.a. Samtidsbilleder (2009), Millennium. Nye retninger i nordisk litteratur (2013) og Selvfortalt. Autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film (2015) sammen med Poul Behrendt. Desuden bogen Isak Dinesen (Karen Blixen) Reading Søren Kierkegaard på forlaget Legenda, Cambridge, der baserer sig på hans ph.d

bottom of page