top of page
Bannerbillede. Kvinde skriver med pen. Rungstedlund.png

Skrivekursus. Grundhold. Forår 2023. 12 uger. 

AARHUS - i Løves Bogcafé

 

28/2 -  20/5 2023

 

Med Anne Green Munk

Anne Myrup Munk. Forfatterfoto. Nyt.jpeg

Pris: 9.445,-

Kom godt i gang!

Går du med en drøm om at skrive skønlitteratur, men er aldrig rigtig kommet igang? Du får skrevet lidt hist og pist, men det bliver aldrig færdigt og ender i skrivebordskuffen?

Så er der hjælp at hente. Dette kursus giver dig muligheden for endelig at komme i gang.

Grundholdet henvender sig til begyndere.

 

Du behøver ikke have nogen tidligere erfaring med at skrive skønlitteratur, blot modet og lysten til at komme i gang.

Vi er max. 10 deltagere på holdet, så din læring og dine tekster får den opmærksomhed, de fortjener. 

Tilmelding: Efter først-til-mølle-princippet. 

Skriv levende

​Du arbejder i de kortere formater som novelle og kortprosa og med karakterudvikling, dialog og synsvinkler, men også mere generelt med din kreativitet og skrivepraksis.

 

Der vil være en skriveøvelse til hver mødegang, så du kommer rundt i de forskellige emner og teknikker.

Få feedback på dine tekster

​På hver mødegang giver vi feedback på hinandens tekster, hvorefter vi taler om nogle skønlitterære tekster, og jeg gennemgår teori om skrivekunst som afsæt for næste uges skriveøvelse.

Bliv forfatter

​Du vil efter kursets afslutning kunne skrive videre på egen hånd og opleve at dine tekster har en helt anden kvalitet. Du ved også, hvordan du opretholder en skrivepraksis, så du forbliver kreativ og skrivningen bliver et frirum i din travle hverdag.

 

Praktisk

Der undervises 8 tirsdage i Løves Bogcafé fra kl. 17.00-21.00 på følgende tirsdage: 28/2, 7/3, 14/3, 21/3, 28/3, 11/4, 18/4 og 2/5.

Kurset rundes af med et heldagsseminar lørdag d. 20/5 2023 fra kl. 10.00-17.00

Aftensmad på hver mødegang er inkluderet i prisen, hvorfor kurset er en smule dyrere end det i København.

Underviser: Anne Green Munk 

Det vil også være muligt at betale kurset i 2 eller 3 rater, der automatisk trækkes pr. måned, når du har betalt første rate.

 

Om din underviser

Anne Green Munk (f. 1984) er ph.d. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet

 

Hun underviser i kreativ skrivning ved Aarhus Universitet, hvor hun er ansat som post.doc., men også som gæsteunderviser på en række af Danmarks højskoler, samt i efteråret 2022 på Creation Literaire i Paris og i 2022 og 2023 på Accra Universitet i Ghana.

 

Anne Green Munk er tidligere elev ved Gladiators 1-årige Forfatterskole og ved Fotografisk Skole og har modtaget to arbejdslegater fra Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere til sit arbejde med sine egne skønlitterære romaner og oversættelse af international skønlitteratur.

 

Hun er desuden dommer ved de danske gymnasiers årlige Skrivecup i på Aarhus Teater og en ofte anvendt litteraturekspert og formidler ved Folkeuniversitetet og i de danske medier.

 

Hun er foredragsholder og forfatter til en række artikler om litteratur og kunst og tidligere kulturskribent ved Dagbladet Information.

bottom of page