4-ugers Skrivechallenge på facebook (aug-sept. 2021)

- med Mads & Marcus 

 

Mandag d. 9/8 - Søndag d. 5/9  2021

Vi følger op med endnu en Skrivechallenge, hvor vi sætter fokus på 3 emner, som deltagerne flere gange har efterspurgt:

1) Autofiktion, 2) Upålidelig fortælling og 3) Stil & stemme

Skrivechallengen er dog lagt til rette, så alle kan deltage, uanset om du har været med før.

Få sat gang i dit skriveefterår med fire ugers inspiration i dette skrivefællesskab!

I løbet af challengen får du også en personlig skriftlig feedback fra en af underviserne på en af dine tekster.

På kurset vil Mads - i en video om hvert emne - præsentere forskellige creative writing teknikker som afsæt for en skriveøvelse, hvor du selv anvender teknikkerne og dermed lærer at skrive bedre. 

I denne Skrivechallenge vil du lære mere om følgende emner, som virkelig giver nuancer og spændstighed til dine tekster.

MODUL 1: Autofiktion - lær at bruge dine egne oplevelser som afsæt for din fiktionsskrivning.

MODUL 2: Upålidelig fortælling - få flere nuancer og kompleksitet ind i din skrivning. 

MODUL 3: Stil & stemme - find den stil og stemme, der passer lige præcis til den måde, du gerne vil skrive på!

Når du har lavet din egen tekst (1-3 sider, max. 1300 ord) i hvert modul, får du feedback fra de andre deltagere i din gruppe. Og du giver selv feedback på to andre tekster i gruppen.

 

At få støtte og få feedback i et skrivefællesskab er altafgørende for at du kommer i gang med at skrive og finder opmuntringen til at få dine tekster ud i verden - i stedet for at de ligger og samler støv i skrivebordskuffen.

 

Hver uge udvælger Mads en række tekster blandt jeres uploadede tekster, som han giver feedback på i en video til hele facebook-gruppen, og som alle i skrive-fællesskabet kan lære noget af.

Og på et tidspunkt i forløbet får du også en personlig skriftlig feedback på en af dine tekster fra Mads eller Marcus. 

Regn med, at der vil være en 5-8 times arbejde i løbet af et modul med at lave din egen tekst og give feedback til to af de dine gruppemedlemmer.  

OBS: Gruppen er privat og du har selvfølgelig 100 procent copyright på dine tekster. 

 

Du har samtidig fuld adgang til alt materialet uden tidsbegræsning, når kurset er slut. 

 

Tilmelding

Du tilmelder dig her på siden - benyt blot knappen "Tilmeld", så bliver du guidet videre.

 

Så snart, du har betalt kursusbeløbet på 847 kr., får du automatisk en e-mail med instruktioner om, hvordan du bliver medlem af facebook-gruppen.

 

Det tager kun et klik eller to.

Deltagerne fra Skrivechallengen i Februar 2021 siger: 

"Det har været et lærerigt og inspirerende forløb. Virkelig god formidling fra Mads side. Præcis og let at forstå. Det passede mig rigtigt godt at skrive med klare rammer og korte deadlines, det rystede mig ud af corona-zombietilstanden. Deltagerne har været omhyggelige med deres feedback, og i det hele taget søde og imødekommende. Det har været spændende at læse de andres tekster og ekstra sjovt, at gruppen var så stor. Sikke mange gode ideer!"

- Ide Riis-Hansen

 

"Stor ros fra mig, synes kurset har været inspirerende og at videoerne der introducerede opgaverne var meget oplysende. Modellen med at man giver respons i grupper er fin, og man lærer måske lige så meget af at se de andres måde at tackle opgaven på. Mads Bunch feedback på de udvalgte tekster var konstruktiv og let at forholde sig til - alt i alt en lærerig oplevelse, så masser af ros fra mig."

- Michael Nielsen

 

"Tusind tak for et spændende, lærerigt og pædagogisk opbygget kursus med udfordringer startende med omskrivningsøvelsen. Dette til en overkommelig pris. Jeg var førstegangs deltager, men glædede mig over kursisternes forskellige forudsætninger, ved at kikke mig om i grupperne.

Jeres præcise vejledninger og følelsen af at I var til stede og til hjælp under hele vores proces føltes tryg."

- Anni Zorn

 

"De øvelser vi har fået har været helt perfekte. Forklaringen af øvelserne har været let forståelig, jeg har ikke været i tvivl om, hvad jeg skulle aflevere. Og Mads din læring til hvert modul er også forklaret på en rigtig god og pædagogisk måde, man lærer virkelig meget. Gruppestørrelserne er også optimal - og i vores gruppe har vi alle givet hinanden feedback - det har virkelig været godt med feedbacken i grupperne - vi kommer med hver vores forudsætninger og flere forskellige øje ser forskellige ting."

- Mitzie Pitzner

Du kan læse flere udtalelser fra februar-challengen HER. 

 

Deltaljeret kursusplan

1. MODUL

Mandag morgen d. 9/8: Instruktionsvideo nr. 1 frigives. 

Torsdag aften d. 12/8 (inden midnat): Aflevering af skriveøvelse 1.

Fredag-søndag d. 13-15/8: Feedback i grupper

Mandag d. 16/8: Underviserne uploader personlig feedback på 1/3 af deltagerteksterne. 

Tirsdag d. 17/8: Mads poster generel feedback-video til hele gruppen.

2. MODUL 

Onsdag morgen d. 18/8: Instruktionsvideo nr. 2 frigives. 

Lørdag aften d. 21/8 (inden midnat): Aflevering af skriveøvelse 2.

Søndag-tirsdag d. 22-24/8: Feedback i grupper

Onsdag d. 25/8: Underviserne uploader personlig feedback på 1/3 af deltagerteksterne. 

Torsdag d. 26/8: Mads poster generel feedback-video til hele gruppen.

3. MODUL 

Fredag d. 27/8: Instruktionsvideo nr. 3 frigives. 

Mandag d. 30/8 (inden midnat): Aflevering af skriveøvelse 3. 

Tirsdag-torsdag d. 31/8-2/9: Feedback i grupper

Fredag d. 3/9: Underviserne uploader personlig feedback på den sidste 1/3 af teksterne. 

Lørdag d. 4/9: Mads poster generel feedback-video til hele gruppen. 

Søndag d. 5/9: Fejring og afslutning - fælles video-call.

Gør noget godt for dig selv!

 

Få gang i systemet og skriv dig godt ind i efteråret! 🙂

Tryk blot på knappen "Tilmeld" her på siden og betal beløbet - så får du automatisk en e-mail med link til den lukkede facebook-gruppe, og så går vi i gang d. 9/8 2021! 

Vel mødt! 

Bedste hilsner,

 

Mads & Marcus

CPH: School of Creative Writing 

Om dine undervisere:

 

Mads Bunch (f. 1974) er mag.art. og ph.d. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og stifter og leder af skriveskolen.

 

Foruden de hundredevis af deltagere, han har undervist på CPH: School of Creative Writing, har han også undervist i faget Creative Writing i Teori og Praksis på Københavns Universitet, hvor han var Adjunkt i nordisk litteratur frem til 2018, hvor han gik solo med skriveskolen.

Mads er forfatter til en række bøger om dansk og nordisk samtidslitteratur bl.a. Samtidsbilleder (2009), Millennium. Nye retninger i nordisk litteratur (2013) og Selvfortalt. Autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film (2016) sammen med Poul Behrendt. 

Mads er medlem af redaktionsgruppen for Lapidar – tidsskrift for noveller og prosa.   

Marcus Lake (f. 1991) driver Lake Films og er fast samarbejdspartner med CPH School of Creative Writing, hvor han står for produktion af undervisningsvideoer, tekniske opgaver samt undervisning.

Efter endt Bachelor-uddanelse i Dansk og Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet startede han som selvstændig i starten af 2020 og blev hurtigt fast konsulent hos CPH School of Creative Writing.  

 

Han har skrevet bachelorprojekt i Creative Writing om adjektiver i prosa og arbejder til daglig blandt andet med manuskriptforfatning, fiktionsfilm og reklamefilm. 

           847 kr. 

     (spar 299 kr)