På Karen Blixen Museet tilbyder vi skrivekurser, der gør dig til en bedre forfatter

Creative Writing på Karen Blixen Museet

Weekendworkshop med Cecilie Rosdahl.

3-4/9 2022 fra 10.00-16.30 begge dage. 

cecilie.jpg

Pris: 3.635 kr.

Inklusive fuld forplejning

og entre til museet 

Karen Blixen Museet danner en unik ramme om denne weekend-workshop, hvor du arbejder med en række basale creative writing-teknikker hen over to dage i Karens Blixen smukke hjem.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage i workshoppen - blot at du har mod på at få en oplevelse og komme i gang (men mere erfarne skrivere kan også få en masse ud af at deltage). 
 
På workshoppen går du bl.a. på opdagelse i Karen Blixens fuglereservat og skriver sanselige tekster om naturens mangfoldighed - dens dufte, lyde, former og farver.
 
Cecilie vil også introducere dig til to metoder, hun har opfundet til at udvikle karakterer: 1) ”de 7 grundfølelser” og 2) ”moodbag-konceptet”, hvor hver stemning og følelse får sin helt egen fysiske plads i en taske, så den kan tages ”med”. 

Du kommer desuden til at arbejde med den måske mest berømte creative writing-teknik ”show, don’t tell”, og I laver også tekster ved brug af cut-up-teknikken.
 
Husk at medbringe pen og papir til gåturen og/eller bærbar computer til skrivningen.

 

Vi sørger for, at der er masser af tilgængelig strøm i Boganis-salen, som er vores undervisningslokale. 

 

Kurset er med fuld forplejning fra Café Madam Carlsen og inkluderer også en fribillet til at se Karen Blixen Museet.

 

Max 12 deltagere

 

Underviser: Cecilie Rosdahl
 

Om din underviser
 
Cecilie Rosdahl (f. 1975) er cand. pæd. i didaktik og uddannet manuskriptforfatter og billedkunstner.

 

Cecilie er forfatter til flere bøger og har bl.a. skrevet romanerne Pink og Tyrepose med støtte fra Statens Kunstfond. 

 

Hun har desuden vundet priser for sin kortfilm Elena og har en række kunstudstillinger bag sig bl.a. på Kunstnernes Sommerudstilling og på Helsingør Rådhus.

Cecilie har designet undervisningsforløb til både Gyldendal og Clio.

 

Hun har mange års undervisningserfaring indenfor skrivning og andre kreative felter.

Se en kort stemningsvideo fra workshoppen med Mads d. 24/8 2019 i Boganissalen.